Torsdag d. 27. juni blev den efterhånden traditionelle klubaften afholdt. Vi mødtes kl. 17, og på tværs af køn, alder og formåen fik vi i nogle timer rørt både ben- og lattermuskler. Derefter blev grillen tændt, og mad og drikkelse blev nydt i selskab med frøernes kvækken og fuglenes sang. Endnu en god aften i Rødby Tennisklub.