Rødby Tennisklub har modtaget donation fra Lollands Fonden
Detaljer
Skrevet af: Steen Melcke-Hansen
Vores formand Frank Olsen var den 27. oktober inviteret til en sammenkomst af Lollands Fonden. Det blev igen en af de gode dage for Rødby Tennisklub, idet Frank stolt kan berette, at klubben modtog en donation på kr. 3.000, til vedligeholdelse af vores klubhus.
På billedet ovenfor ses formand Frank Olsen sammen med Lollands Fondens bestyrelsesmedlem fra Rødby Pernille Steffensen ved modtagelsen af donationen.
Det donerede beløb er straks taget i anvendelse til yderligere vedligeholdelse af vores klubhus, hvilket ses på nedenstående billeder , hvor medlemmer af Rødby Tennisklubs bestyrelse ses i fuld gang med udvendigt malearbejde.