Birgit Lund fra bestyrelsen har den 7. april taget lidt billeder fra forårets sidste indendørs træningssession i Rødbyhavn Sportshal.
På billederne herunder dyster vores nye formand Frank Olsen og tidligere formand Lis Bille på den ene bane
mod Torben og Marianne Jørgensen
Nu glæder alle sig til at starte op på udendørssæsonen i slutningen af april måned, når banerne er klargjort på Rødby Tennisklubs baneanlæg på Rødby Stadion.
Vi kan virkelig opfordre til at du/I kommer over på på Rødby Stadion og hygger og spiller med os andre i Rødby Tennisklub. Der er plads til alle ...
Kontakt en fra bestyrelsen - og hør nærmere om, hvilke dage vi hygger os med fællestræning.
Onsdag den 27. august 2025 var det virkelig en fornøjelse at opleve, at alle 3 tennisbaner blev flittigt brugt af en masse "seniorer". Skønt at opleve hvordan alle kæmpede bravt - og alligevel havde overskud til på fairplay maner, at komme med opmuntrende kommentarer ved såvel vundne som tabte bolde. Vi kan kun opfordre alle interesserede til at komme og deltage i det gode fællesskab. Ring blot til en af bestyrelsesmedlemmerne og hør, hvordan du/I kommer igang.
Se det skønne billede af vores tennisanlæg med de mange spillere.
Så er begge vores turneringshold igang med den lokale tennisturnering Sydhavstouren. I dag spillede Rødby 2 første turneringskamp i serie 3 rækken hjemme mod Team Topspin fra Nykøbing Falster.
Kampen blev afviklet i en god ånd - og flere andre medlemmer var mødt op for at overvære kampen.
Resultater: 1. HS Jens Henriksen - Lasse Olsen: 1-6, 3-6 2. HS Kenneth Michael Friis Jensen - Henrik Fenneberg: 6-0, 6-0 HD Jens/Kenneth-Lasse/Henrik: 5-7, 3-6
Selvom det endte med et nederlag på 2-1 var der god stemning efter kampen. Der var et glædeligt gensyn med Lasse Olsen fra Nykøbing Falter, der startede sin tenniskarriere i Rødby Tennis Klub. Der skal ligeledes lyde en stor tak for opbakningen fra de lokale tilskuere.
8-10 af vores medlemmer har knoklet de seneste 8-10 dage for at klargøre vores tennisbaner til sæsonen. Ligeledes har de gjort hovedrent i klubhuset. Der skal lyde en stor tak til alle for en fantastisk indsats.
Alle 3 baner er dermed nu “frigivet” til spil og vores medlemmer er nu i fuld gang med træningen ... Vi håber på, at mange nye medlemmer dukker op i løbet af sæsonen. Det er jo en forholdsvis billig fritidsbeskæftigelse ...
Kontingentsatser: - under 25 år: kr. 275 - 25 år og derover kr. 500 Der kan spilles mange gange ugentligt ... skynd jer at melde jer ind i klubben ...